fmk.NU

Afenginn

Bastard Etno

Afenginn

Afenginn betyder beruselse og styrke på oldnordisk, og den fem mand store gruppe har med højt tempo og grænsesøgende ideer opbygget et solidt ry som et virtuost og fremragende live-orkester. Orkestret har optrådt med fremtrædende musikere som Frank London fra the Klezmatics og har ved koncerter med symfoniorkester også lavet projekter i stor skala.

Siden Afenginn blev dannet i 2002 har deres varemærke været originalitet, og deres musik vokser ud af world-, punk- og den nordiske folkemusiks rødder med en intensitet fra skrøbelig pianissimo til vilde og brølende passager. Gruppens hjemmebrændte og unikke stil er blevet kategoriseret som Bastard-Etno med et suk af nordisk melankoli og et skvæt frydefuld galskab. Lidt på samme måde som man hører det hos Bazaar, Pierre Dørge & New Jungle Orchestra og Kaizers Orchestra.

Afenginns fire albums Bastard Etno (2009), Reptilica Polaris (2008), Akrobakkus (2006)og Retrograd (2004) har alle fået strålende anmeldelser i dansk som international presse og har modtaget adskillige priser og nomineringer ved Danish Music Awards. Retrograd blev bl.a. tildelt prisen for Årets World Album i 2005 og Akrobakkus var nomineret i adskillige kategorier ved Folk- og World-priserne og lå desuden på top World Music Charts Europe top 20. I 2009 modtog Afenginn endnu en Danish Music Award som ”året artist” i forbindelse med udgivelsen af Reptilica Polaris og blev samme år udvalgt til Kunststyrelsens ”unge elite” der indebar et støttebeløb på 400.000 kr.

”Stærkt original udgivelse fra dansk orkester med helt egen agenda.”
Gaffa, review of Reptilica Polaris

”They've developed into a world class eccentric group, even though there's little of Denmark in their sound. Take them for what they are, which is wonderful, and enjoy. Pure madness.”
Sing Out!, review of Akrobakkus

”They're shockingly good, with imaginations and technique that won't quit. If there's justice, they'll be huge!”
fRoots, review of Retrograd

Afenginn spiller udelukkende eget materiale og har med langt over 400 koncerter optrådt på tv og radio, klubber og festivaler i Europa, USA og Asien.

Afenginn er:
Aske Jacoby – bas
Kim Nyberg – mandolin
Niels Skovmand – violin
Rasmus Krøyer – klarinetter
Rune Kofoed – trommer.


fmk.NU - Møllergade 24, 2. - DK-5700 Svendborg - T: +45 6280 0708 - post@fmk.NU

design: nielsen-web | stjernekasterne